Om Liv i Ladepladsen
Liv i Ladepladsen startede med en gruppe borgere, der mødtes ud fra et ønske om at sætte fokus på udviklingen i Faxe Ladeplads. De ivrige ildsjæle kom fra en bred skare af områdets mange fællesskaber og foreninger, og de så, at fællesskab, samhørighed og kreativ drivkraft, kunne blive en af de store styrker, som Faxe Ladeplads kunne udvikle sig ud fra.
I sommeren 2013, arrangerede Liv i Ladepladsen en række af sprudlende borgermøder i Faxe Ladeplads under overskriften: ” Det lokale initiativ skal bære fremtiden på Landet ”. Møderne mundede ud i flere undergrupper, hvor engagerede ildsjæle fandt sammen om de emner der optog dem. Undergrupperne eksisterer i dag, og er blevet et fundament for udviklingen i Faxe Ladeplads. Grupperne samarbejder med eksisterende foreninger og har opnået en borgerdrevet dialog med kommunen.
I januar 2017 stiftede initiativgruppen foreningen Liv i Ladepladsen. Det var blevet nødvendigt at danne en forening ud fra ønsket om at forsætte arbejdet, kunne servicere undergrupperne og ikke mindst søge midler og kunne forvalte dem til kommende borgermøder og initiativer for byen.
Visioner og mål
INFOSKÆRMENE i SuperBrugsen er åbne. Et skridt for vores fællesskab i Faxe Ladeplads.
Her skal vi dele informationer om oplevelser, der gør vores by og foreninger levende.
Nu har vi en fælles platform til at dele events og oplevelser.
Tak til SuperBrugsen, som har givet os den centrale plads og leverer strømmen.
Tak til Lhoist - Faxe Kalk for at sponsorere skærmene og gøre det økonomisk muligt.
Tak til de 11 foreninger/aktører, der har meldt sig ind og bakker op om det fælles projekt.
Alle må have lidt tålmodighed indtil det hele fungerer perfekt og skærmene bliver placeret de rette steder.
Initiativ taget af Liv i Ladepladsen og skærmene sponsoreret af Lhoist.
Her repræsenteret ved Marianne Bøyesen og Klaus Rønholt.
