Regler for persondata i foreninger

Hvis en forening registrerer medlemmernes kontaktoplysninger – fx navn, mail og adresse, er der tale om almindelige personoplysninger, som foreningen gerne må behandle, da foreningen har en legitim interesse. Behandlingen er nødvendig for, at foreningen fx kan opkræve medlemskontingent og indkalde medlemmerne til generalforsamling.



Må I dele foreningens medlemsliste?


I må gerne dele medlemslister internt i foreningen. Fx på en lukket internetside, som kun foreningens medlemmer kan logge ind på med fx et password. I må også gengive listen i jeres trykte medlemsblad, der kun distribueres til medlemmer. I må ikke offentliggøre medlemslisten - fx på foreningens hjemmeside, så alle kan se, hvem der er medlem af jeres forening.  


Læs mere i artiklen Må vi lægge foreningens medlemsliste på hjemmesiden



Foreninger må ikke behandle følsomme personoplysninger


Som udgangspunkt er det forbudt at behandle følsomme personoplysninger. I forordningen er nævnt en række undtagelser, som gør det muligt at behandle følsomme personoplysninger. Undtagelserne gælder kun, hvis I har en lovlig grund (hjemmel) til at behandle oplysningerne, og hvis I sørger for at overholde principperne om god databehandlingsskik.

Undtagelserne er nævnt i persondataforordningens artikel 9, stk. 2. De undtagelser, som kan være relevante for foreninger, er:

  1. At I har fået samtykke fra den registrerede til at behandle oplysningerne til et eller flere 
  2. specifikke formål. Se Datatilsynets vejledning om samtykke 
  3. (pdf)
  4. At det er nødvendigt at behandle oplysningerne for, at I kan overholde foreningens forpligtelser på det arbejds-, sundheds- og socialretlige område, fx hvis foreningen har ansatte, eller der er specifikke lovkrav eller lovlig grund i en kollektiv overenskomst.
  5. Når behandlingen foretages af en forening eller frivillig organisation, som har et almennyttigt formål uden gevinst for øje. Behandlingen skal ske som en del af foreningens lovlige aktiviteter og være en naturlig følge af foreningens formål. Det er en betingelse, at behandlingen kun vedrører foreningens medlemmer, tidligere medlemmer eller personer, der pga. jeres formål er i regelmæssig kontakt med foreningen. Samtidig har foreningen en særlig forpligtelse til at sørge for, at oplysningerne ikke bliver misbrugt, fx ved at sikre, at oplysningerne opbevares sikkert, og det kun er udvalgte personer, der har adgang til dem. Videregivelse af følsomme personoplysninger uden for foreningen kræver samtykke fra den registrerede.
  6. At oplysningerne tydeligvis er offentliggjort af den registrerede selv.